Lollandsk maskinforretning er helt på toppen med Pöttinger

Lidt billeder fra dagen med pöttinger...

Et flot sæt og en solbeskinnet flok. Fra venstre ses Steen Lerche Hansen, salgschef for Pöttinger, planteavler John Rasmussen, Torben Kepp Jensen, indehaver Søllested Maskinforretning, Lars Andreassen, administrerende direktør for Pöttinger Scandinavia og Christian Krogh, sælger for Søllested Maskinforretning. Fotos: Jacob Kaas.
 Søllested Maskinforretning, der er forhandler på Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn, ligger helt fremme, når Pöttinger snart gør sit danske rekordregnskab op.

Af: Jacob Kaas


Det er blot fem år siden, at Pöttinger Scandinavia og Søllested Maskinforretning gav hinanden håndslag på, at den lollandske forhandler skulle angribe et marked, der havde været ret sløvt i en lang periode.
 Og den udfordring viser det sig nu, at Søllested Maskinforretning har taget op på forbilledlig vis. Målt på det seneste år ligger forretningen salgsmæssigt i top i hele den danske Pöttinger-familie. Navnligt et stærkt salg af nye såmaskiner, der er de mest bekostelige i porteføljen, har boostet tallene for Søllested Maskinforretning.


Bemærkelsesværdig bedrift

Forleden var Pöttingers danske salgsledelse på besøg på Lolland, hvor de blandt andet fik lejlighed til at hilse på en af Søllested Maskinforretnings tilfredse kunder, der forud for denne sæson har investeret i en Pöttinger Aerosem VT 6000 kombinations-såmaskine.
- Vi er glade for alle vores danske forhandlere, og de gør det alle sammen rigtig godt på et meget konkurrencepræget marked. Når det er sagt, så tør jeg også godt sende ekstra store roser ud til Søllested Maskinforretning, der på ganske få år har løftet salget af Pöttinger fra et meget lavt niveau til nu at være helt i top. Det er en helt bemærkelsesværdig bedrift, siger Lars Andreassen, der er administrerende direktør for Pöttinger Scandinavia. 

Pöttingers danske direktør Lars Andreassen og salgschef Steen Lerche Hansen er meget tilfredse med fremgangen i Søllested Maskinforretnings område.
Lars Andreassen fortæller ydermere, at Pöttingers fremgang på det danske marked sker i samfulde salgsområder. Frem mod regnskabets afslutning med udgangen af juli, så er nysalget for året i index 170 i forhold til sidste år.
- Men Søllested Maskinforretning har alle år været rigtig gode til at føre på lager, og for alle de forhandlere, der har disponeret og købt til lager, har det seneste år virkelig båret frugt, siger Lars Andreassen.


Om Søllested Maskinforretning

Full line Case IH – forhandler på Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland.
Forhandler endvidere bla. Pöttinger, HE-VA, Bredal, Quicke, Joskin og Baastrup vognen.
Har endvidere et velassorteret have-park-program med Stiga, Ferris, Honda, Simplicity og Nilfisk.
Driver to afdelinger: I Søllested på Lolland og i Nr. Alslev på Falster.


Kredit til sælgerne

Søllested Maskinforretning så dagens lys i 1965, da Torben Kepp Jensens far, Otto Jensen etablerede virksomheden.
Således har den nuværende ejer været i de helt korte bukser, da virksomhedens, og nok en af landets mest rutinerede maskinsælgere, startede i forretningen i 1970. Som blot 16-årig blev Christian Krogh ansat i Søllested Maskinforretning, og han har været der lige siden.
Torben Kepp Jensen har selv stået i spidsen for Søllested Maskinforretning siden 2002 ser den store erfaring med området og kunderne, som hovedårsagen til, at salget af Pöttinger er kommet så godt fra land.
- En kæmpe stor del af æren for den her fremgang med Pöttinger skal gå til vores sælgere Christian Krogh og Claus Holten. De har virkelig gjort det godt. Det er en fornøjelse at se, hvor god kontakt de har til vores markeder, siger Torben Kepp Jensen.

Indehaver af Søllested Maskinforretning, Torben Kepp Jensen (t.v.) og sælger Christian Krogh er glade for forhandlingen af, og samarbejdet med, Pöttinger.
En god relation til kunderne er, udover selvfølgelig gode produkter, helt afgørende, fortæller Christian Krogh, der stod bag salget af Pöttinger-såmaskinen, som planteavler John Rasmussen viser frem under solen på ejendommen i Stokkemarke.
Hos Søllested Maskinforretning har man i det seneste år solgt fem såmaskinesæt foruden selvfølgelig en lang række andre markredskaber fra Pöttinger.



God maskine og pris
Planteavler John Rasmussen fra Stokkemarke har drevet landbrug siden 1991. Hans bedrifter, der samlet udgør omkring 400 hektar jord, ligger i ganske kort afstand fra Søllested Maskinforretning.

Planteavler John Rasmussen er glad for sin nye Pöttinger-såmaskine.
- Jeg synes, at det er en god maskine. Den er fleksibel, og så er den hammer-enkel og let at stille om til de meget forskellige jordtyper, som jeg dyrker på, siger John Rasmussen, der som så mange andre professionelle landmænd havde lavet en grundig research på mulighederne, da han skulle investere i en ny såmaskine. Han havde ikke prøvet Pöttingers maskiner og redskaber, før han fik en demomaskine hjem på prøve forrige år.
Efter at have haft en fem meter Pöttinger-såmaskine i arbejde, så var han ikke i tvivl om, at han gerne ville investere i det østrigske brand.
- Det hjalp også lidt på beslutningen, at den her maskine kostede omkring 400.000 kroner mindre, end de andre, jeg havde kig på, fortæller John Rasmussen, der nu også har investeret i en Pöttinger tallerkenharve til sin maskinpark.

Af Martin Ørsted 21 Mar, 2024
håber vi at se jer på Dyrskuet 31. maj - 2. juni 2024 / Stand 945
Af Martin Ørsted 08 Dec, 2023
 Miljøteknisk pulje åben nu
Share by: